Forms og indholdskrav til anmeldelse af nyt projekt
Forms og indholdskrav til anmeldelse af nyt projekt til De Videnskabsetiske Komiteer
Inden du igangsætter din anmeldelse bør du afklare om dit projekt er anmeldelsespligtigt til de regionale videnskabsetiske komiteer eller til anden myndighed.
Det gør du ved at sende os en forespørgsel om anmeldepligt >>
Er dit projekt anmeldepligtigt til os er kravene til anmeldelsen:
Formskrav
- Opret og send anmeldelse i det elektroniske anmeldelsessystem.
- Print og underskriv en udgave af den elektroniske anmeldelse. Underskriften skal være forsøgsansvarliges. Digital signatur kan anvendes.
- Struktureret og overskuelig fremsendelse af anmeldelsens materialer som særskilte pdf-filer (protokol, resume, deltagerinformation m.m. hver for sig) til komite@rsyd.dk. Hvilke dokumenter fremgår af dokumentkravene i forskertjeklisten>>
- Dokumenterne skal være mærket med sidetal, dato og/eller versionsnummer, så der kan skelnes mellem denne og evt. fremtidige udgaver.
- Saml materialet i én e-mail, som vedhæftede enkelte pdf-filer eller pakket som ZIP-fil. En struktureret og overskuelig fremsendelse giver en hurtigere sagsbehandling.
- Angiv projektidentifikation tydeligt i e-mailen i form af anmeldelsesnummeret
Indholdskrav
Komitésystemet har udarbejdet forskertjeklister med krav til projektmaterialernes indhold.
Herunder linker vi til disse forskertjeklister:
Forskertjekliste - forsøg uden lægemidler >>
Af tjeklisten fremgår også særkrav til forsøg:
- med biologisk materiale
- med afdøde
- med personer uden handleevne (herunder børn)
- med genomer
- i akutte situationer.
Forsøg med lægemidler eller medicinsk udstyr skal ikke længere anmeldes til de regionale videnskabsetiske komiteer - læs mere her >>